10 vigtigste ting at vide om allehelgen
Allehelgensdag fejres den første søndag i november. Men hvad er forskellen på allesjælesdag og allehelgen? Og hvad har det med Reformationen og halloween at gøre?
1. Hvad er allehelgen?
Allehelgensdag er den dag, hvor man mindes de døde - både dem, man hver især selv har mistet, og alle dem, som gennem generationer har ført den kristne tro videre.
2. Hvornår er det allehelgen?
Allehelgensdag er i den danske folkekirke den første søndag i november.
Indtil Struensees Helligdagsreform i var allehelgensdag den 1. november, men Struensee besluttede, at allehelgensdag skulle rykkes den første søndag i november. Aftenen før allehelgensdag er allehelgensaften.
I andre lande og i andre kirkeretninger end den luthersk protestantiske fejrer man stadig allehelgen den 1. november.
3. Sådan opstod allehelgen
Frem til Reformationen i tallet mindedes man på allehelgensdag alle alle kristne helgener og martyrer.
Historien bag den kirkelige højtid var, at man fra tidlig tid i kirken noterede, hvornår hellige mænd og kvinder var døde i løbet af årets dage. Da der var så mange helgener, at der ikke var plads til dem alle i kalenderåret, lavede man i
Allehelgensdag
Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1. søndag i november.[1]
Dagen er til minde om alle kristnehelgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne "ekstra" dag.
I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.[1]
Traditionelt, i Danmark frem til Helligdagsreformen af og stadig i den katolske kirke, ligger dagen på selve 1. november,[1] mens det i Sverige er mere kompliceret: Der er ingen, der har navnedag den 1. november, dagen hedder blot Allhelgonadagen. Til gengæld er det helligdag, Alla helgons dag, lørdagen før den første søndag i november. Den første søndag i november er så Söndagen efter Alla helgons dag, men kaldes også Alla själars dag.
Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgensaften.[1]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilde
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | redigeAllehelgensaften
- "Halloween" omdirigeres hertil. For anden betydning, se Halloween (flertydig).
Allehelgensaften[fn 1] ligger dagen før allehelgensdag[fn 2] som efter dansk tradition afholdes hvert år den første søndag i november. Allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. På allehelgensdag tændes der typisk lys, og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. I nogle kirker oplæses navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.
Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.
Højtiden halloween, der har sit afsæt i de engelsksprogede lande, fejres efter traditionen den oktober.[1][2]
Historisk
[redigér | rediger kildetekst]Allehelgensdag, den 1. november, blev indført som helligdag i den katolske kirke omkring år af pave Bonifatius 4. for at mindes alle, som var udnævnt til martyrer af kirken. I år blev alle sjæles dag indført som en mindedag for alle døde, hvor man kunne bede for at deres tid i skærsilden ikke måtte blive for lang. [3]
Efter reformationen blev de to
Hvad er Allehelgensdag?
Allehelgensdag er en kristen helligdag, der fejres den første søndag i november. Dagen er dedikeret til at mindes og ære alle helgener og martyrer, der har levet og døde for deres tro. Det er en tid, hvor troende samles i kirker over hele verden for at bede for og mindes deres afdøde kære.
Definition af Allehelgensdag
Allehelgensdag er en årlig helligdag, der fejres i den katolske kirke, den anglikanske kirke og visse protestantiske kirker. Dagen blev først etableret i det 8. århundrede af pave Gregor III og blev senere officielt anerkendt af pave Gregor IV i det 9. århundrede.
Historisk betydning af Allehelgensdag
Allehelgensdag har sine rødder i tidlig kristendom, hvor det var almindeligt at ære og mindes martyrerne og helgenerne. Dagen blev også brugt som en erstatning for tidligere hedenske festivaler, der blev afholdt på denne tid af året. I dag er Allehelgensdag en vigtig del af den kristne tradition og en tid til at mindes og reflektere over de afdøde.
Fejring af Allehelgensdag
Fejringen af Allehelgensdag varierer fra land til land og fra kirke til kirke. Traditionelt set er det en dag, hvor kirkerne er fyldt med lys og blomster, og hvor der
.